PAN

En kammeropera om manden - med tekst af Kim Leine og musik af Karsten Fundal

PAN

Thomas Glahn er den intelligente, privilegerede, heteroseksuelle moderne mand, der vågner op på provinshotellet Machs hotel. Her kan han endelig få fred fra kvindekød og få tid til at spise koteletter, tænker han. Men Glahn er ikke alene. Vermand er der også. Og han følger efter Glahn som en skygge, indsyltet i dyrisk besættelse af kvindekroppen. Vermand er jaloux på Glahn, der har tilgang til alt, men som ikke længere vil have det. Snart mødes de to til et opgør. Måske er Machs hotel en blindgyde?

“PAN” er en opera- og teaterforestilling, hvor realiteten er gået i stå. Stinkende af passivitet og fyldt med dåsemad og had, giver manden her afkald på enhver form for værdighed. Mellem beskidte vasketøjsbunker og krøllet spermpapir slæber han sit slimspor efter sig, mens surreelle kvindekroppe med blodrøde læber spiller hvinende på cello eller klaver. I en stribe arier begræder den mandlige hotelbetjening livets uindfriede længsler, og et flerstemmigt køkkenkor lokker med koteletter, brun sovs og kartofler. 

”PAN” er en bunke lort, et sort-hvidt requiem over den moderne mand, hans forladthedsfølelse, magt, angst, skam, alle hans krige, penge, forliste ægteskab, fisser og skilsmisser. 

 

PAN